logo

Drakamöllan Operafestval 2017

Drakamöllan Operafestival 2017

Drakamöllan Operafestival 2017 tilbyder to operaer; Manteln och Pajazzo

Midsommardagen, lørdag den 24. juni, og dagen derpå, søndag den 25. juni byder vi traditionen tro på opera i bakkerne bag gården, og denne gang – den 11. i rækkefølgen – byder vi på et ekstra spænende program, når vi for første gang opfører hele to operaer på en og samme dag: Giacomo Puccinis ’Kappen’ (Il Tabarro) og ’Bajadser’ (Pagliacci) af Ruggiero Leoncavallo.

Dramatisk har de to historier meget tilfælles: De skildrer begge et kærlighedsdrama mellem tre personer, som leder til ond og pludselig død. Før pausen nyder vi ’Kappen’ og efter god mad og måske lidt vin er det tid til ’Bajadser’.

Kappen foregår om bord på en flodpram på Seinen i Paris i 1910, og er et mørkt og voldsomt drama med en handling, som afspejler almindelige menneskers svære valg og kvaler.

Skipperen Michele og hans unge hustru, Giorgetta har mistet deres lille barn, og gnisten mellem dem er falmet. På prammen arbejder også Luigi, som er forelsket i Giorgetta. Det er fyraften, og havnearbejderne har losset Micheles last. Giorgetta vil feste og danse med mændene oppe på dækket, og da Giorgetta og Luigi bliver alene, aftaler de at mødes, når det bliver mørkt og flygte sammen i hemmelighed. Giorgetta skal tænde en tændstik som signal. Men sådan går det ikke, og operaen får en meget tragisk slutning.

Bajadser blev opført for første gang i 1892, og den oprindelige historie forgår i Italien. Operaen handler om en lille, omrejsende gøglertrup med klovnen Canio i spidsen, som ankommer til en lille by på landet for at optræde for byboerne. Canio er gift med Nedda, der ligesom Tonio er en del af truppen. Tonio er forelsket i Nedda, men hun vil ikke vide af ham, eftersom hun har en hemmelig elsker i byen. Nedda er træt af den evige flagren omkring med resten af truppen og bestemmer sig for at stikke af med sin elsker efter forestillingen. Men Tonio får færden af deres plan og af jalousi røber han den for Canio. Det får voldsomme konsekvenser.

På Drakamöllan er handlingen flyttet til stumfilmens tid. Men dramaet er det samme.

Begge forestillinger er skabt i samme stil: verismen, som gjorde sit indtog i operaverden i slutningen af 1800-tallet. Nu skulle en opera handle om helt almindelige mennesker. Sådan skrev Leoncavallo i prologen til ’Bajadser’: ”Den sorg og smerte, I nu skal se fra scenen, er ikke som spillet og falsk tidligere ellers så almindeligt. Nej, i dag henter digteren sit stof fra det virkelige liv”.

Normalt indgår ’Kappen’ som en del af ’Il Trittico’ – en trilogi af tre selvstændige enaktsoperaer af Puccini, mens ’Bajadser’ ofte spilles sammen med ’Cavalleria Rusticana’. En af grundene til, at vi på Drakamöllan har ladet ’Kappen’ og ’Bajadser’ danne deres egen forestilling, er den vidunderlige musik, som ikke kan undgå at røre ved enhver, der hører den. På hver sin måde udgør handlingen i begge operaer samtidig et tidløst trekantsdrama.

Kunstnerisk ledelse: Guido Paevatalu

Kapelmester: Leif Greibe

Solister i Kappen:

Signe Asmussen, Niels Jørgen Riis, Guido Paevatalu, Jan Lund og Anders Jakobsson

 

Solister i Bajadser:

Camilla Illeborg, Niels Jørgen Riis, Guido Paevatalu, Jan Lund og Teit Kanstrup

Hässleholm Kirkes vokalensemble og Drakamöllans eget operakor.

Nyd vores operakasse i pausen

Vi har endnu ikke bestemt præcis, hvad årets opera-madkasser kommer til at indeholde. Men efter påske er vi klar til at præsentere indholdet, og det står også klart, at vi byder på et alternativ til vegetarer. Til kaffen serverer vi en rigtig operakage. Pris inkl. vand skr. 175.  Du er velkommen til at medbringe din egen madpakke i operabakken.

Billetter:

Voksne: 475 skr. Unge under 18 år 200 skr.

Billetter inkl. mad kan bestillers her. Du er også velkommen til at købe dine billetter via vores webshop.

Operafestivalen gennemføres i samarbejde med guidOpera og Musik i Syd.

Njut av vår Operalåda i pausen

Vad årets operalåda kommer att innehålla är ännu inte klart. Efter påsk presenteras innehållet. Säkert är att det också kommer att erbjudas ett vegetariskt alternativ. Till kaffet serveras en riktig operakaka. Pris inklusive en flaska vatten Skr 175. De som önskar är välkomna att ta med egen picknick i backen.


Biljetter:
Vuxna: Skr 475. Ungdomar under 18 år Skr 200.
Biljetter inklusive mat kan du beställa här


Operafestivalen genomförs i samarbete med guidOpera och  Musik i Syd.