logo

Spændende, fængslende og berigende aktiviteter

Spændende, fængslende og berigende aktiviteter

En aften med madlavning fra vores egen kogebog

Vi samles om gryderne med vores køkkenchef og tilbereder en spændende festmiddag på tre retter fra vores egen kogebog, som vi nyder sammen bagefter, og selvfølgelig får alle gæster bogen med hjem. Denne oplevelse gælder kun for vores konferencegæster.

Kultur på Österlen

Tjörnedalagården er samlingspunkt for kunst, arkitektur, bevaringsværdig byggekunst og ikke mindst havekunst. Her kan du møde kunstnere og andre spændende kulturarbejdere.

Vi hjælper også gerne med individuelle besøg hos i ateliéret hos nogle af Österlens kendte kunstnere.

Efterår og ålegilde

Følg med på en vandring i skæret fra faklerne i tusmørket til en af de gamle, små fiskerhytter ved kysten og et ægte skånsk ålegilde. I september, oktober og november lever Österlen i ålens tegn, og besøgende bydes på ‘luad’ (glødestegt), ‘rågad’ (rugstegt) og andre spændende varianter af ål.

 

Oplev naturreservatet med kyndig guide

Drakamöllan byder på frodige bøgeskove og vidt strækkende heder med sjældne sandstepper, der er rester af et urgammelt kulturlandskab. En vandretur i reservatet med vores kyndige guide gør omgivelserne levende, så vi stressede nutidsmennesker for en stund får lov at opleve den spændende naturrigdom.

Ånderum - en meditativ oplevelse

Et besøg på klosteret Mariavall er en stor oplevelse. Her er der masser af ånderum til sjælen. Begynd eller slut dagen af med en afstemt andagt sammen med benediktinernonnerne.

Oplev Christinehofs Ekopark

Natur- og kulturlandskabet rundt om slottet Christinehof Slot byder på en spændende rejse fra jordens fødsel og helt frem til vor tid. Her finder man nogle af Skånes smukkeste naturområder og vigtigste kulturhistoriske steder.

Opdagelsesturen ledes af en kyndig guide og begynder ved 1700-tals slottet og fortsætter gennem Borstakärrs levende vådområder til det bevaringsværdige småsamfund fra Alunbrukets storhedstid. Læs mere på Cristinehofs Ekopark.

Antikrunda med Jan-Erik Öhgren

En personlig rundvandring på Jan-Erik Öhgrens gård i Brösarp. Jan-Erik er en af landets førende antikvitetshandlere, og han har stor viden om svenske møbler og andre antikviteter. Han driver forretning på gården og har en udstilling, som er en af antikvitetsverdens perler. Gården er i sig selv et unikt eksempel på et historisk byggeri.

Lokalt kunsthåndværk

Afslut dagen med en kulturaften og kom tæt på nogle af Österlens mest kendte kulturelle personligheder: Forfattere, musikere, kunstnere, keramikere, glaskunstnere - alle har de noget at fortælle om den kunst, de er med til at skabe.

Slap af med golf

Drakamöllan ligger midt i enhver golfspillers paradis, så glem ikke køllerne. Du finder flere gode golfbaner inden for max en halv times bilkørsel, og du kan spille på dem stort set hele året. Nærmeste klub er Degeberga Vidtsköfle golfklubb.